top of page
Screenshot 2023-08-28 at 13.09.15 13.12.53.png

Der går præcis ti minutter af interviewet, for Bettina Gedda afbryder sin egen talestrøm og holder en kort pause.
"Altså, hvis der er noget, jeg har lært tidligt i mit liv, så er det, at det betaler sig at tage en chance. Bare at springe ud i det og gøre, hvad der føles rigtigt," siger hun og smiler.
Årsagen til, at hun kan komme med dén udmelding, er, at hun netop har fortalt, hvordan det i starten af nullerne lykkedes hende at komme gennem nåleøjet til den anerkendte, amerikanske designskole Rhode Island School of Design i byen Providence syd for Boston.
"Den linje, jeg gerne ville følge, optager kun otte elever om året, så jeg vidste godt, at det ville blive svært at komme ind. Men jeg havde fulgt et sommerkursus på skolen og var overbevist om, at mastergraden var det helt rette for mig. Så jeg søgte ind, men kom kun på venteliste uden nogen idé om, hvorvidt de nogensinde ville kontakte mig igen."



Med til historien hører, at Bettina Gedda netop havde fået en søn med sin svenske kæreste, som allerede boede i Boston, så hun var alligevel på vej over for at bosatte sig

i USA.
"Men det nævnte jeg selvfølgelig ikke, da jeg tog kontakt til den professor, som var leder af uddannelsen. Jeg forklarede ham blot, at uanset hvad ville jeg flytte til USA, og at de bare kunne ringe til mig. Jeg var klar."
Den resolutte handling var åbenbart nok til, at professoren ændrede mening, og få uger senere fik Bettina Gedda et nyt brev fra Rhode Island School of Design.

"Der stod simpelthen bare, at nu var jeg kommet ind. Jeg var blevet optaget, og det var jo vildt fedt. Det brev overbeviste dem måske om, at jeg havde ambitioner, og

jeg lærte, at hvis man virkelig vil noget, skal man tage chancer og springe ud i det. Man behøver ikke tanke så meget, hvis bare det føles rigtigt."

1.jpg

Bettina Gedda sidder i sit store, højloftede showroom i det indre København og fortæller sin historie. Det er første gang, hun fortæller om hele rejsen fra dengang, hun gik pa Designskolen i Kolding over årene i USA til i dag, hvor hun er indehaver af virksomheden Knothouse, der producerer eksklusive, håndlavede tæpper fremstillet i tibetansk uld.
Hun erkender, at hun har været mange år undervejs i sit professionelle liv, men er nu landet lige der, hvor hun gerne vil være. Det er helt perfekt, siger hun.
"Jeg har aldrig varet sådan en, der har haft store karriereplaner, men jeg har altid været god til at mærke efter og følge min mavefornemmelse. Det har ført mig hertil, hvor jeg er i dag, og jeg er stolt over, at jeg kan leve af min virksomhed og endda har råd til at have en medarbejder," siger hun.


"Hvis man virkelig vil noget, skal man tage chancer og springe ud i det.

Man behøver ikke tanke så meget, hvis bare det føles rigtigt"
Bettina Gedda, designer og ejer, Knothouse

 

Først skal vi dog tilbage til 2001, da Bettina Gedda endnu var ung studerende og i gang med sit speciale pa Rhode Island School of Design.
"Min daværende kæreste, Johan - som i dag er min ægtemand - og jeg havde lige købt et stort hus i Providence, og det trængte virkelig til en stor renovering, så det projekt kastede jeg mig over sideløbende med mine studier. Jeg fandt selv nogle dygtige håndværkere, David og David, og i løbet af to år fik vi sat huset fuldstændig i stand. Jeg endte faktisk med at skrive mit speciale om husets forvandling. Jeg gav mit afgangsprojekt titlen: "House To Transform Yourself."
Huset blev solgt i 2005, da Bettina og Johan Gedda valgte at flytte til Danmark for at være tættere på deres familier. Bettina Gedda blev hjemmegående husmor, for i mellemtiden var hun også blevet mor til tre små børn.
"Ja, så fulgte der lige 14 år som husmor, men lige her er det vigtigt for mig at sige, at det var 14 fantastiske år. Jeg følte mig virkelig privilegeret over at få den mulighed, og jeg elskede det hver eneste dag. Jeg havde en helt naturlig oplevelse af, at det var det, jeg skulle, og der var ikke noget vigtigere i mit liv."

2.jpg

"Min mand rejste meget i de år, så jeg sørgede for, at vores hjem var en tryg base for vores børn. Men vi flyttede også en del, og i de 14 år, jeg var husmor, nåede vi at bo i 11 forskellige huse, som jeg alle var med til at istandsatte, renovere og designe. Jeg kedede mig bestemt ikke, men fik mine kreative evner ud gennem de mange projekter, jeg var involveret i," forklarer Bettina Gedda, der i en periode også boede med sin familie på Malta.
"Dernede fik jeg lidt bedre tid til bl.a. at arbejde med oliemaling, men det var ikke sådan, at jeg drømte om en karriere som kunstmaler. Jeg ville slet ikke kunne klare den kamp om overlevelse, som mange kunstnere oplever i dag, men opfatter mig også som mere kommerciel. Jeg vil gerne kunne leve af mit arbejde."

Jeg har aldrig været sådan en, der har haft store karriereplaner, men jeg har altid været god til at mærke efter og følge min mavefornemmelse.
På en rejse til Nepal besøgte hun nogle lokale tæppevæverier og var nærmest solgt på stedet.
"Forinden var jeg begyndt at interessere mig for tæppedesign, så jeg havde en naturlig interesse i at opsøge de steder, hvor nogle af verdens bedste tæpper bliver til," siger hun og forklarer, at netop nepalesiske tæpper går for at være af højeste kvalitet.
"De er anderledes end de persiske tæpper, mange måske kender i forvejen.
Nepalesiske tæpper er lidt mere primitive, men også mere moderne i deres udtryk. De er lavet af tibetansk uld, som er meget olieholdig og kostbar, og desuden er alle tæpper fuldstændig håndlavet, så der er helt klart tale om et nicheprodukt," fortæller Bettina Gedda, der allerede før rejsen var forbi, nede at bestille fem tæpper uden at have nogen klar idé om, had hun skulle med dem, men tanken om at beskæftige sig professionelt med tæpper var født.

Egen virksomhed
I 2015 etablerede hun Knothouse - virksomheden, hvor alle tæpper er designet af Knothouse og fremstillet i Nepal.
"Jeg navngav virksomheden og fik hurtigt etableret en hjemmeside, og så gik jeg ellers i gang med at fortælle om tæpperne vidt og bredt. Jeg var heldig at få tæpperne i en del blade og magasiner, og på den måde var der flere, der hørte om Knothouse. Jeg blev også kontaktet af arkitekter og stylister, der begyndte at bruge mine tæpper i forskellige fotoshoots og indretninger, og langsomt fik jeg et netværk, som er altafgørende, hvis du er nystartet iværksatter."
I 2019 etablerede hun sit eget showroom i Borgergade, som hun selv har designet. 
"Jeg var nødt til at have et showroom, der i kvalitet afspejler brandets identitet og dna. Det er en investering, jeg har lavet for mine egne penge og opsparing," forklarer Bettina Gedda, der undervejs i opbygningen af Knothouse har fået en del sparring.
"Jeg har fået mange forretningsråd og tips til, hvordan jeg bør drive min forretning, men jeg har aldrig fulgt dem. Jeg har min egen måde at gøre tingene på.

Jeg bruger erfaringen fra mit familieliv til at drive min virksomhed, og jeg opfatter mig selv som en meget tålmodig person. Jeg er konkret og får tingene gjort."

bottom of page